Intensiv parterapi

Intensiv parterapi i København

Når I har brug for klarhed, forandring – og ikke kan vente

Intensiv parterapi er for jer, der står et sted i jeres parforhold, hvor det ikke længere er nok at tage “lidt ad gangen”.

Når kontakten er svær, konflikterne gentager sig, eller intimiteten er forsvundet, kan et intensivt forløb give jer den sammenhæng og fordybelse, der er nødvendig for at skabe reel forandring.

I intensiv parterapi arbejder vi koncentreret og sammenhængende over flere dage. Det giver mulighed for både at forstå, hvad der står imellem jer, og hvorfor det gør, som det gør – og for at arbejde målrettet med netop dét, der blokerer for nærhed, tryghed og kontakt.

Måske kan I genkende jer selv her

  • I er slidte i relationen og føler jer mere som praktikere end partnere
  • De samme konflikter vender tilbage – uden at blive løst
  • Nærhed, intimitet eller sex er blevet svært eller helt fraværende
  • Der er sket noget konkret (utroskab, krise, voldsom konflikt), som har ændret relationen
  • I er usikre på, om I kan – eller vil – fortsætte sammen
  • I har brug for klarhed nu, ikke om flere måneder

Hvis I står et sted, hvor afklaring og dyb forandring er vigtigere end tempo og overfladiske løsninger, kan intensiv parterapi være den rette vej.

Hvornår giver intensiv parterapi særligt god mening?

Et intensivt forløb kan være relevant, når:

  • problemerne fylder så meget, at de præger hele hverdagen
  • I har forsøgt samtaler, men oplever, at I ikke kommer videre
  • I står i en akut krise og har brug for at handle nu
  • I har brug for at finde ud af, hvor blokeringen i relationen ligger
  • I ønsker afklaring: hvordan kommer vi videre – sammen eller hver for sig?

Mange oplever det som en stor lettelse at kunne arbejde uden lange pauser mellem sessionerne. Det gør det muligt at følge processerne helt til dørs og skabe sammenhæng i stedet for at starte forfra hver uge.

Du kan også læse om generel parterapi i København

Derfor kan intensiv parterapi skabe dyb forandring

Når der er tid og ro til fordybelse, kan vi arbejde mere præcist med de emotionelle mønstre, der styrer relationen – ofte uden at I selv er bevidste om dem.
I intensiv parterapi arbejder vi med:

  • de følelser, der ligger under konflikterne
  • de mønstre, der igen og igen skubber jer væk fra hinanden
  • det, der gør ondt at mærke – men som er nødvendigt for forandring

For mange par bliver intensive forløb et vendepunkt, fordi de skaber både indsigt, følelsesmæssig bevægelse og konkrete korrigerende øjeblikke, som kan mærkes – ikke bare forstås.

Intensiv parterapi

Sådan foregår et intensivt forløb

Et intensivt forløb strækker sig typisk over 2-4 sammenhængende dage.

En almindelig struktur kan være:

  • 2 timer om formiddagen
  • 1 times frokostpause
  • 2 timer om eftermiddagen

Forløbet tilpasses altid jeres situation. Nogle har brug for mere pauser, andre for længere sammenhængende forløb. Det aftaler vi i fællesskab.

Jeg har også mange par, der kommer fra udlandet eller andre dele af Danmark, som kombinerer intensiv parterapi med ophold i København.

Hvordan arbejder jeg i intensiv parterapi?

Jeg arbejder med Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) og har mere end 25 års erfaring med terapi og par i krise.
Jeg var den første parterapeut i Danmark, der blev certificeret i EFT, og jeg har uddannet mig både i USA og i Danmark.

I terapien arbejder vi med emotioner – det, der bevæger sig i jer.
Forandring sker ikke gennem gode råd alene, men gennem kropsligt mærkbare emotionelle erkendelser, hvor noget reelt flytter sig indeni.

I arbejdet:

  • holder jeg lige meget med jer begge
  • er der ingen, der er “forkert”
  • arbejder vi med jeres mønster – ikke mod hinanden

I intensiv parterapi indgår også individuelle samtaler med hver af jer. Den viden bruger jeg implicit i pararbejdet, så jeg kan støtte jer mere præcist og effektivt.

Intimitet, sex og svære konflikter

I dag kæmper mange par med intimitet og sex – ofte uden at tale åbent om det.
I intensiv parterapi arbejder jeg konkret med sex- og intimitetssamtaler, fordi det er et afgørende bonding-moment i parforholdet.

Jeg arbejder også med par, hvor relationen er præget af:

  • utroskab og tillidsbrud
  • vold eller utrygge dynamikker
  • kaotiske familierelationer
  • småbørnsfamilier under pres
  • ADHD, autisme eller andre belastninger

Hvem er intensiv parterapi ikke for?

Intensiv parterapi er ikke den rette løsning for alle.

Forløbet er ikke egnet, hvis:

  • man ønsker hurtige råd, men ikke er villig til forandring
  • man ikke ønsker at se på egen andel i relationens dynamik
  • man bliver overvældet af at arbejde følelsesmæssigt i længere tid ad gangen

I de tilfælde hjælper jeg gerne med at henvise til en kollega, der kan være mere passende.

Praktiske informationer

Terapeut

Terapeuten hos Intermezzo er Dicte Susse Larsen, der siden 1999 har arbejdet med terapi og mennesker. Læs mere ved at klikke hér.

Dokumenterede resultater

EFT er solidt forskningsbaseret. Studier viser, at:

  • ca. 75 % af par får løst deres krise
  • op mod 90 % oplever markante forbedringer
Pris

Et intensivt forløb koster 8.400 kr. pr. dag
Vi arbejder 4 timer pr. dag.

Gratis forsamtale

Hvis I ikke kender mig i forvejen, tilbyder jeg en gratis forsamtale på 30 minutter, hvor I kan mærke efter, om dette er den rette vej for jer.

Sted

Klinikken ligger i Havnegade 49, 1058 København K, tæt på metro ved Kongens Nytorv.

Har du flere spørgsmål til parterapi?

Ring til mig på tlf: 60108240. Jeg kan besvare alle dine spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor finder parterapien sted?

Min hyggelige klinik ligger hos psykologerne/psykoterapeuterne i Havnegade 49 st., 1058 København K. Stedet ligger centralt og gør det nemt at få parterapi i København. Da jeg har Metro på Kongens Nytorv, næsten lige til døren, kommer mine klienter både fra Amager, Ørestad, Valby, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro, City, Hellerup og Gentofte. Jeg har dog også en del par, der kommer længere væk, såsom fra Lyngby, Gladsaxe, Nærum, Hørsholm, Holte, Kokkedal, Vedbæk og Rungsted, Roskilde, Slagelse, Vordingborg og også fra andre lande i Europa så som Schweiz, Tyskland, Sverige og Norge. Hvis I kommer i bil, er det relativt nemt at finde en P-plads i området – specielt i dagtimerne.

Jeg glæder mig til at se jer.

Menu