facebook pixel

Rådgivning: Vold i parforholdet

Lever du i vold?

Er du utryg i dit parforhold? Føler du dig truet psykisk eller fysisk af din partner? Det kan være svært selv at afgøre, og det er helt normalt, hvis du er i tvivl om hvorvidt du lever i vold. Det er ofte skamfuldt at tale med familie og venner om trusler eller faktisk vold i parforholdet. Derfor er man tit alene med sin tvivl. Mange tør ikke søge hjælp og accepterer i stedet et liv med angst og frygt. Kontakt os hvis du er i tvivl og har brug for at tale om din situation.

Angsten for myndighederne

Mange afholder sig fra at søge hjælp pga. angst for myndighedernes indblanding. Angst for om børnene bliver taget fra en, hvis myndighederne involveres i familiens problemer. For det første vil vi gerne slå fast, at det meget sjældent er tilfældet; de sociale myndigheder er som udgangspunkt ikke interesserede i at adskille forældre og børn, hvis det kan undgås. Når du kommer til os, vil vi grundigt informere dig om dine muligheder og rettigheder, sætte dig ind i den gældende lovgivning, og sammen med dig finde den bedste løsning på din situation.

Vi skaber overblik – sammen

Vi starter lige der hvor du er, og lytter så vi sammen kan skabe et overblik over din situation. Herefter hjælper vi dig med at finde løsninger og sammen lægger vi en handlingsplan. Vi kan støtte dig gennem hele processen, og hvis der er behov for, at løsningerne involverer kontakt med myndighederne, tilbyder vi også dette.

Hvad skal du gøre nu?

Nedenfor finder du nogle praktiske informationer omkring terapi hos Intermezzo.

Samtaleforløb

Har du brug for rådgivning fra Dicte Susse Pedersen, kan vi tilbyde dig sessioner á 50 minutter. Prisen er 1.050,- kr. Længere forløb aftales individuelt.

Rådgivning

Kontakt rådgiver Dicte Susse Pedersen på e-mail eller telefon 3121 2431 for at få rådgivning. Vi vil som regel kunne tilbyde dig en personlig samtale inden for 24 timer (der kan gå længere tid i ferier, weekender og helligdage).

Krisecenter

Har du brug for hjælp lige nu, skal du kontakte et krisecenter. Vi henviser vi til LOKK – Landsforeningen af kvindekrisecentre. Find en oversigt over krisecentre her.

Akut livsfare

Er du i livsfare, eller har du eller dine børn brug for beskyttelse, skal du ringe til Politiet på 112.

Hvor finder rådgivningen sted?

Vores hyggelige klinik ligger hos psykologerne/psykoterapeuterne i Havnegade 49 st., 1058 København K. Stedet ligger centralt og gør det nemt at få parterapi i København. Da vi har Metro på Kongens Nytorv, næsten lige til døren, kommer vores klienter både fra Amager, Ørestad, Valby, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro, City, Hellerup og Gentofte. Vi har dog også en del par, der kommer længere væk, såsom fra Lyngby, Gladsaxe, Nærum, Hørsholm, Holte, Kokkedal, Vedbæk og Rungsted, Roskilde, Slagelse, Vordingborg og også fra andre lande i Europa så som Schweiz, Tyskland, Sverige og Norge. Hvis I kommer i bil, er det relativt nemt at finde en P-plads i området – specielt i dagtimerne.

Vi glæder os til at se dig.

Menu