facebook pixel

Bedre parforhold

Få et bedre parforhold med disse råd

Alle par oplever op og nedture i forholdet såsom konflikter, længsler, ensomhed, jalousi, misforståelser eller sorg – og det er helt normalt. Her er det nødvendigvis ikke konflikten eller udfordringen i sig selv, der er problematisk. Det kan i stedet mere være måden, der responderes overfor hinanden på, som skaber problemer og smerte.

For mange par kan det være svært at bevare et forhold, som begge har det godt i. Det kan derfor godt betale sig at arbejde med nærhed og tryghed for at få et bedre parforhold. Har vi det godt sammen som partnere, bliver vores livskvalitet automatisk også forbedret.

Et godt parforhold

Hvad enten I er gift eller I har været sammen i en kortere periode, bør ethvert parforhold plejes med en positiv tone. Når man lever i et fast forhold, findes der mange forskellige definitioner på et godt parforhold. Men det store spørgsmål er; hvad er egentlig et godt parforhold? Et godt parforhold er, hvor både dig og din partner er glade for hinanden og for det liv, som I har sammen. Et godt parforhold kan sagtens indeholde skænderier, uoverensstemmelser og konflikter, og det er de færreste parforhold, der ikke oplever dette. Her er det vigtigste, at man hurtigt bliver ”gode venner” igen efterfølgende og der ikke bliver båret nag.

Sådan får I et bedre parforhold

Hvis du gerne vil have et bedre parforhold, så har du allerede taget det første skridt ved, at du søger viden og dermed viser, at du handler – og rent faktisk gør noget ved det. I et parforhold er det at acceptere hinanden helt grundlæggende. Det betyder derfor, at man ikke forsøger at ændre på hinanden. Forandring er kun acceptabelt i relationer, hvis det er konstruktivt for begge parter. Udover kærlighed er der også en række egenskaber, som alle par bør have fokus på.

Læs også  Lær at leve med dine traumer

Tillid

Tillid er nøglen til at opnå lykke både hos sig selv og hos sin partner. Når begge parter føler tillid, vil der være større tryghed til at tale om det der er. Hvis du derimod bekymrer dig og ikke har tillid til din partner, kan der opstå konflikter og umødte behov.

Accept

For et velfungerende parforhold er det vigtigt, at du accepterer din partner, som han eller hun er. Det er derfor ikke en god idé at ændre din partners – efter din menings – fejl. Ingen er perfekte, og forsøger du at lave om på en person, vil personen blive en anden, en han eller hun i virkeligheden er.

Er der derimod tale om en konstruktiv ændring, er det noget helt andet. Men dette er kun godt, når der ikke er tale om tvang, der får personen til at gøre noget, der ikke er ønsket.

Kommunikation

En af de absolut største grundpiller for et succesfuldt parforhold er at opretholde en god kommunikation. Man bør derfor tale åbent til sin partner, uanset om det er fremtidsdrømme, ønsker eller bekymringer omkring forholdet.

Respekt

Respekt er en af de vigtigste værdier for at få et forhold til at vokse sig stærkere. Den er med til at sikre et sundt liv sammen. Uden respekt kan kærlighed ikke vokse og negative følelser vil sandsynligvis overrende forholdet. Du bør derfor være bekendt med, hvad der gør din partner vred eller irriteret.

Loyalitet

Et forhold der har oplevet utroskab, mangler en vigtig ingrediens, nemlig loyalitet. Dette element er stærkt knyttet til tillid, men det er vigtigt at understrege loyalitet, da det er med til at opretholde tillid. Utroskab gør ondt, ødelægger og skaber kaos i et forhold. Det er derfor vigtigt, at I får oprettet loyalitet, hvis en af jer har været utro.

Læs også  Kan mangel på empati i parforhold reddes?

Tilgivelse

I visse situationer kan det være svært at tilgive, her kan en samtale med en professionel parterapeut være nødvendigt.

Stil krav til din partner

Man bør i alle forhold stille krav til hinanden. Man bør derfor have forventninger til hinanden og her er det vigtigt, at din partner kender til disse krav. Er partneren ikke bekendt med dem, vil han eller hun have svært ved at opfylde de krav, som du har.

Ritualer i parforholdet

Som partnere bør I begge investere i parforholdet. Det betyder, at I begge prioriterer at bruge tid sammen, hvor det bare er jer to. Tag på weekendophold, wellness tur eller tag i biografen eller ud at spise, hvor alt kun handler om jer to. Som partnere bør I begge gå på kompromis i jeres forhold en gang imellem.

Sex

Sex er vigtigt i ethvert parforhold. I behøver ikke at have sex hver dag eller flere gange om ugen. I mange forhold, så er sex noget, som langt fra sker ofte. Se om I kan hjælpe hinanden med at vise nærhed, intimitet og at I er tiltrukket af hinanden. Sex og intimitet er et bonding moment, som hjælper jer til at blive endnu mere forbundet.

Fællesinteresser i et parforhold er vigtigere, end du tror

Nyere forskning viser, at par med mange fælles interesser har størst chance for at blive sammen. Så hvis du gerne vil have et bedre parforhold, så hav fokus på følgende:

  • Prioriter at lave fælles aktiviteter sammen. Det kan både være hverdags gøremål så som madlavning, indkøb og rengøring, men det kan også være at træne sammen, gå i biografen, gå en tur, tage ud at spise og lignende. Bare det, at det er noget, I gør sammen som par, skaber en følelse af samhørighed.
  • Prioriter kærestetid og at gøre ting sammen alene som par. Kærestetid er tid, som I bruger sammen helt alene, uden at der nødvendigvis er et bestemt formål, men hvor I bare hygger og slapper af. Det kan for eksempel være at gå i biografen, tage til koncert, tage ud at spise, gå en tur, tage på wellnesstur eller lignende. Ved at prioritere kærestetid signalerer du, at din partner er vigtig for dig at bruge tid sammen med alene.
Læs også  Skilsmisse – hvad nu?

Brug tid sammen og hver for sig

For at styrke jeres parforhold er det en god ide, at I tilbringer tid sammen og gerne omkring forskellige aktiviteter og jeres fælles interesser. Samtidig bør I også give hinanden frihed til at lave noget, hvor partneren ikke er med. Nogle oplever det som en svær balancegang. Hvor meget tid skal I tilbringe sammen bare jer to? Og hvor meget I hver især skal være sammen med andre? Det er helt naturligt, at I ser forskelligt på denne balance, og netop kan det være en god idé, at I får talt om det, så I begge kan være i det.

Hvis I føler, at der mangler noget i jeres liv eller i jeres parforhold, kan det være en god ide at starte i parterapi. Her vil I som par kunne få hjælp til at få struktur ind i hverdagen, forbedre jeres kommunikation og mindske konflikterne. I parterapi vil I samtidig få nogle gode og konkrete værktøjer, som I kan arbejde med for at få et bedre parforhold.

Menu