Anna og Mikkel

kommer en tirsdag morgen i januar 2020 til parterapi. De er et par i 30’erne uden børn.

Udenfor er det mørkt, det er en af de vinter morgener, hvor det er mørkt, koldt og kedeligt.

Det er første gang Anna og Mikkel kommer til mig og det er tydeligt for mig at se, at stemningen mellem dem er forstemt.

Anna er meget venlig og smilende, ser op da jeg kommer ud i venteværelset for at hente dem.

De rejser sig begge to og følger med ind i lokalet, hvor vi skal sidde.

Jeg spørger om de har lyst til en kop kaffe eller te, men begge vil nøjes med vand.

Jeg beder dem om at sætte sig i sofaen, og vi har lige nøjagtig sat os, da Anna ser på mig og siger:

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, men jeg er så tæt på at give op. Jeg føler mig slet ikke vigtig eller elsket eller prioriteret. Jeg er fuldstændig usynlig for ham, det er som om jeg er ligegyldig, som et stykke fast inventar – jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.

Anna er ked af det, desperat. Hendes kropssprog er tydelig, og hun signalerer, at hun har fået nok.

Mikkel er stille, han ser ned frem for sig.

Han ser ud som om, han heller ikke ved, hvad han skal stille op.

Mikkel siger:

“Vi har talt om det her mange gange, og vi lander hver gang det samme sted, igen og igen. Anna føler sig ikke elsket, fordi jeg er optaget af andre ting, som min træning, mine whiskey-venner og det sidste der er et mega udfordring. Hun siger jeg er fraværende, hun siger, jeg sidder for meget med min mobil. Hun overdriver. Jeg har et arbejde, hvor jeg er nød til at checke mails ofte, flere gange om dagen, og også om aftenen. Hvad skal jeg stille op?”

Hun bliver så sur.

I går havde vi en mega konflikt igen, fordi jeg lå og så en film på min mobil, det var godt nok ikke arbejde, men jeg havde brug for at slappe af, og pludselig råber hun:

Så SLUK dog for det lort.

Der var næsten ingen lyd på, så overdrevet.

Hun blev så sur.

Hun siger, hun er træt af, at jeg ikke er sammen med hende, og jeg hele tiden er på den mobil, hele tiden, det er jeg ikke, det er jeg altså ikke.

Både Anna og Mikkel har det svært lige nu, på hver deres måde.

Anna føler sig ikke elsket, set og hørt. Mikkel føler sig misforstået, kritiseret, kommanderet med og talt ned til.

Annas opførsel bliver desperat, kritiserende og Mikkel bliver tavs og forstemt.

Når sådan et mønster går i gang, så bliver afstanden mellem Anna og Mikkel meget stor. De mister hinanden og bliver kede af det. Bliver forvirret og ved ikke hvad de skal stille op. Ingen af dem, ved hvad de skal gøre.

Mobilen er et emne i 2020 som en del par slås med. Par som Anna og Mikkel, unge som ældre par. Mobilen er en stor tidssluger og vi kan ikke sige os fri for, at nogle mennesker, er afhængig af det lykkestof, som hjernen producere, ved at tjekke mobilen ofte.

Anna og Mikkel rammes af forskellige følelser, som –  jeg er ikke vigtig nok, jalousi – hvem skriver han med, vrede – nu er han på mobilen igen, hævn – jamen,  så er jeg også på mobilen.

Mobilen er blevet en konkurrerende figur, en figur der får opmærksomhed, den opmærksomhed som parret skulle give hinanden eller deres relation.

Efter 6-8 gange parterapi fik Anna og Mikkel hinanden tættere på. Igennem terapien, blev de mere nysgerrig på hinanden og klar over hvad det var der fyrede op under konflikten. De fandt også ud af, hvad deres eget bidrag i konfliktens opståen.

Anna og Mikkel er ikke unikke, Mange par bakser med mobil afhængighed. De bakser også med at finde en passende mobiladfærd/opførsel, når de er sammen.

Anna og Mikkel endte op med at lave regler for mobiladfærd.

De fandt på følgende:

• Mobilfri zone den første time, når de kommer hjem fra job
• Mobilfri zone under samtlige måltider
• Mobilfri zone fra kl. 21-22, mens de ligger i sengen og har samvær

Anna og Mikkel lykkedes med at give hinanden mere opmærksomhed og fik taget hånd om det konfliktstof, mobilen, som mange par slås med.

Når der er tilbagefald i deres mobiladfærd, så…..tager de konflikten og vender tilbage til de regler, de fik lavet dengang.

Er der tilbagefald?

Ja…. Det sker ind imellem – for Anna og Mikkel er kun mennesker.